Navnløs

I 1996 debuterede Nikolaj Nørlund med dette album. Albummet hedder Navnløs, og er en fortokning af en række digte fra Michael Strunge, og jeg intet mindre end forguder det!
Min fascination for Micheal Strunge er meget stor, og jeg har altid elsket Nikolaj Nørlunds lyriske tekster og hverdags melodier. Jeg syntes han er musik er så dejligt ligetil!
Så da min far en dag stak hovedet ind på mit værelse, og anbefalede mig dette album,  fandt jeg det straks på spotify og nu er mine øre tyndslidte af Nikolajs mørke stemme, Michael Strunges digte og langsomme lette  melodier! Meget smukt og en smule melankolsk.
Jeg er også meget overrasket over at noget kan lyde så godt, for det kan nemt blive en smule cheasy: digte med baggrunds musik, men det at Nikolaj Nørlund har lavet sine egne fortolkning af digtene, for det hele til at hænge så smukt sammen.
Jeg har udvalgt mit yndlings nummer, trods det var en meget stor udfordring. Jeg valgte nummeret Den støjende tid, da jeg elsker det følelses hav den åbner og klaverspillet, som langsomt lukker dig ind i denne melankolske boble af kaffe og gule natbusser.