lørdag den 1. februar 2014

Jazz på Svenska

Hver mandag går jeg til klaver og jeg har den sødeste underviser, som altid er så god til at finde lækker musik jeg kan spille. Sidste gang startede hun undervisningen ud med at anbefale mig en jazzmusiker, for hun har vist fundet ud af, at jeg har en svaghed for klaverjazz! Jan Johansson er hans navn og pladen som hun anbefalede mig hedder ganske enkelt ”Jazz på Svenska”. Siden jeg hørte pladens første toner har den kørt på repeat på min spotify, morgen, middag, aften – jeg kan slet ikke få nok.

Sangen ”Visa från Rättvik” er helt bestemt min yndlings, den minder mig om en gåtur en varm sommeraften, hvor markblomsterne lige er sprunget ud og solen laver de smukkeste varme røde farver i horisonten. Lige hvad der kan gøre mig glad i denne kolde vintertid.

Pladen er helt bestemt anbefalelsesværdig helt fra første til sidste nummer, hver en tone er i mine øre fantastiske!

1 kommentar:

  1. Hej Piger! Super fedt med endnu en musikblog. Jeg glæder mig til at følge jer, og lytte med.
    //http://mer-aki.blogspot.dk/

    SvarSlet